Petrokoks – energikoks – Petcoke – petroleumskoks
Kært barn har mange navne. Der er mange betegnelser for petroleumskoks, som er et restprodukt fra raffinaderier. Det fremstilles af olieslam og er en miljømæssigt meget dårlig løsning. Danskerne køber det typisk billigt syd for grænsen. Fra 1. januar 2019 er det ikke tilladt at anvende petroleumskoks til opvarmning af private husholdninger. Dette gælder både i nye og gamle brændeovne.
Læs mere om forbuddet mod petrokoks til privat boligopvarmning
I Danmark må petroleumskoks ikke overskride et svovlindhold på 1,0 procent. Petroleumskoks giver blandt andet et uhensigtsmæssigt højt niveau af nikkel i asken, og der kan opstå korrosionsproblemer i ovnen. Asken skal indsamles og bortskaffes omhyggeligt – asken må ikke smides i det almindelige husholdningsaffald, men skal behandles som farligt affald. Dvs. det skal afleveres på genbrugsstationen. Undgå at sprede asken på jorden, da det kan resultere i jordforurening.
Fra den 1. januar 2019 er det forbudt at bruge petrokoks til privat boligopvarmning. Hvis du fyrer med petrokoks bør du forberede dig ved at beslutte hvilket brændsel, du vil benytte, efter den 1. januar
Petrokoks til privat opvarmning forbydes for at undgå skader på miljø og mennesker
Røgen fra petrokoks indeholder svovl, som kan omdannes til svovlsyre og give syreskader og forsuring af miljøet. Det kan ses helt konkret ved, at skorstensrøret i anlæg til fyring med petrokoks ofte har ætsningsskader og må skiftes jævnligt, da der er risiko for at røret ætses op.
Aske fra petrokoks indeholder op til 7 % nikkel, hvilket er så stor en mængde, at asken må karakteriseres som farligt affald. Asken må derfor ikke smides ud med almindeligt husholdningsaffald eller spredes til omgivelserne, men skal afleveres som farligt affald på genbrugsstationen.
Nikkel er den hyppigste grund til kontaktallergi i Danmark, og op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af mænd er allergiske over for nikkel. Derfor er der stærke sundhedsmæssige argumenter for ikke at fyre med petrokoks i private anlæg.
Brændsler som kan benyttes i stedet for petrokoks til privat boligopvarmning
Det er ikke nødvendigt at skifte fyr, selvom petrokoks ikke længere må anvendes. Private anlæg, som i dag fyrer med petrokoks, vil kunne gå over til at fyre med træpiller eller brænde. Ifølge Teknologisk Institut vil det dog give en betydelig bedre udnyttelse af brændslet (træpiller eller brænde), hvis man skifter til fx et træpille-fyr. Der er ikke et nøjagtigt tal for, hvor mange boligejere, der skal skifte brændsel, men forventningen er, at det er 2-2.500 boligejere.
Kommunen er tilsynsmyndighed
Forbuddet mod brug af petrokoks til privat boligopvarmning træder i kraft den 1. januar 2019, og det er kommunen, som har tilsynet med, at reglerne overholdes.
Forbuddet er fastsat i brændeovnsbekendtgørelsens § 6 Stk. 2, hvor der står at: Fra 1. januar 2019 må petroleumskoks ikke anvendes i fyringsanlæg, der anvendes til privat opvarmning af husholdninger.
Læs Brændeovnsbekendtgørelsen på Retsinformation.dk
Det er fortsat lovligt at fyre med petrokoks i industrianlæg
Forbuddet mod petrokoks omfatter kun private anlæg og ikke industrianlæg over 1 megawatt, hvor der er krav om røggasrensning og sikkerhed for, at asken bliver bortskaffet som farligt affald
Fakta: Hvad er petrokoks
Petrokoks, petroleumskoks eller energikoks, som det også kaldes, er et restprodukt fra olieraffinaderierne. Petrokoks fremstilles ved, at den sidste del af olien opvarmes til 500 grader Celsius, hvorefter de faste bestanddele skæres ud ved højtryksspuling. Herved koncentreres forureningerne fra råolien i den færdigproducerede petrokoks. Mest udtalt er et højt indhold af svovl, nikkel og vanadium.
Petrokoks brænder ved meget høje temperaturer. Derfor er det uegnet som brændsel i almindelige brændeovne, som risikerer at blive ødelagt. Til forbrænding af petrokoks benyttes særligt robuste fyr, som tåler de høje temperaturer.